Denne hovedgruppe af
Rhododendron er stedsegrønne småbuske med
relativt små blomster. De fleste må betegnes
som alpine Rhododendron med små blade, lav og
langsom vækst og en generel god vinterhårdførhed
og tålsomhed overfor sol og blæst.
De laveste planter i denne gruppe er på det nærmeste
krybende - og de største op til ca 1 meter efter
10 år. Planterne er derfor særdeles velegnede
til mindre alpinbede med sten samt som forgrundsplanter
i surbundsbede.
De lave og mellemhøje Rhododendronhybrider fåes
i mange skønne farver fra hvid, gult, rødt
og domineret af blåt/violet. Specielt indenfor
gruppen af impeditum-hybriderne ses smukke grågrønne
- og blåliggrønne blade fra bitte små
tætte dværgbuske og op til ca. 1 meter høje
buske med ret store blade og blomster. Hovedblomstringen
for de lave og mellemhøjde Rhododendronhybrider
er i reglen tidligere end for de større hybrider,
hvormed de udmærker sig ved at forlænge
blomstringssæsonen i havens surbundsbede.
Normalt er de lavere - og mellemhøje Rhododendron
- specielt de blålige typer- ømfindige
overfor våd jord. Sørg derfor for at plante
dem i veldrænet surbundsjord -gerne tilsat drænende
sand/smågrus. Og gerne i et bed i hævet
niveau.
Størrelsesmæssigt udgør de lavere
og mellemhøjde hybrider et særdeles godt
supplement til de storblomstrede
yakushimanum-hybrider samt de japanske
dværgazalea.
Du finder mere uddybende oplysning om anvendelse, pasning,
sygdomme m.v. i menuen til venstre.
Med venlig hilsen
John
Grinderslev | Grinderslev.dk
|